Microsoftteams Image (48) (1)
D365, Power Platform & MR

Remote Supplier Audit Service: Agil auditering fra distancen styrker virksomheders license to operate

Med NNIT’s Remote Supplier Audit Service kan du ved hjælp af Mixed Reality-teknologi auditere dine leverandører fra distancen. Udbyttet er øget fleksibilitet, højere kvalitet og styrket konkurrenceevne.

For virksomheder i produktions- og life sciences-industrien er auditering en fast del af hverdagen. De skal løbende sikre, at deres leverandører overholder alle gældende kvalitets- og sikkerhedskrav, så de kan producere og håndtere varer med orden i penalhuset og sikkerheden i højsædet.

Auditering er altså nødvendig for at holde produktionsbåndet kørende. Men det er samtidig en omfattende, tidskrævende og ressourcetung manøvre, der hurtigt kan sætte en stopper for driften, hvis auditeringen ikke bliver gennemført inden for den fastlagte tidsramme.

Dog kan auditering nu gennemføres fra distancen – takket være banebrydende Mixed Reality-teknologi.

Det er fleksibelt. Det er tidsbesparende. Det er fremtiden.

Auditering i digitale klæder

Med NNIT’s Remote Supplier Audit Service kan auditeringen finde sted i et digitalt format – hvor som helst, når som helst.

Ved hjælp af softwaren Microsoft Dynamics 365 Remote Assist og hardwaren Microsoft HoloLens kan auditøren og audit teamet følge med på en skærm fra et andet sted i verden, mens auditøren giver detaljerede anvisninger og inspicerer leverandøren, der bærer HoloLens-brillen og viser auditøren og audit teamet rundt i produktionsmiljøet.

Under auditeringen bliver begge parter præsenteret for en række diagrammer, billeder og diverse holografiske instruktioner i realtid, der bidrager med værdifulde oplysninger og øger kvaliteten og kontrollen i auditeringsarbejdet.

Fordelene ved digital fjernauditering står i kø. Du opnår blandt andet:

  • strømlinede arbejdsgange i forbindelse med auditeringsarbejdet
  • færre unødvendige transport- og rejseaktiviteter – heraf mindre CO2-udledning
  • opretholdelse af driftskontinuiteten
  • fleksible arbejdsgange på tværs af tid og sted
  • øget konkurrenceevne som følge af hurtig fremdrift og øget reaktionstid


HoloLens-brillen og Remote Assist-applikationen er både brugervenlig og intuitiv at bruge, og efter en enkelt times træning vil du være godt klædt på til at bruge såvel software som hardware. Brugervenligheden skyldes især, at brugergrænsefladen og softwarens funktioner er næsten identiske med Microsoft Teams. Hvis du er vant til at arbejde i Teams, har du altså allerede styr på de fleste funktioner.

Mixed Reality (MR) er et mix af virtuelle og fysiske objekter, der sameksisterer og interagerer med hinanden. MR forveksles ofte med Augmented Reality (AR) og Virtual Reality (VR). Hvor VR omslutter brugeren i en digital verden gennem en VR-brille, viser AR – ligesom MR – digitale elementer gennem den fysiske verden, der bliver vist på en smartphone eller tablet, som begrænser interaktionen med de digitale objekter. MR adskiller sig markant fra AR ved evnen til at interagere med digitale emner i 3D, som var de fysiske.

Læs mere her.

Microsoftteams Image (48)

Hvordan går NNIT til opgaven?

Med NNIT’s Remote Supplier Audit Service hjælper vi dig ikke blot i gang med at bruge Mixed Reality-teknologien. Vi tilbyder en pakkeløsning, der involverer alle centrale stakeholders, og som sikrer, at løsningen hviler på et stabilt grundlag i netop din organisation.

Servicen består af fire trin, som kan tilpasses ud fra individuelle krav og ønsker:

1) Forberedelse: Vi sender HoloLens-udstyret til din leverandør og oplærer alle relevante parter i både din og leverandørens organisation, så alle er komfortable og trygge i at bruge såvel software som hardware.

2) Auditering: NNIT’s specialister står klar med support under hele auditeringen, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål undervejs.

3) Afslutning: Auditeringen afsluttes, og leverandøren sender udstyret retur til os.

4) Evaluering: I fællesskab indsamler vi alle erfaringer og deler værdifulde do’s og don’ts i en evalueringssession.

DIY-modellen: Mixed Reality as a Service

Hvis du foretrækker at stå for al arbejdet på egen hånd, tilbyder vi også udlejning af Microsoft HoloLens-devices med bare én dags varsel.

Du slipper for selv at investere i udstyret, og vi sørger for, at både hardware og software er up to date og konfigureret i et sikkert setup. Slip for dyre sikkerhedsvurderinger og implementeringer før I overhovedet ved, om teknologien er relevant og værdifuld for jer.

Vi tilbyder også: 

Vi er klar. Er du?

Oplever du, at ufleksible arbejdsgange spænder ben for din organisations fremdrift og udvikling i forbindelse med auditering? I NNIT har vi et dedikeret team, der udelukkende arbejder med fjernauditering og Mixed Reality. Derfor kan vi tilbyde et bredt udvalg af ydelser, der giver dig de bedste betingelser for at få succes med teknologien – uanset om du er nybegynder eller erfaren.

Kontakt os herunder, hvis du ønsker hjælp til udvikling, drift eller rådgivning af dit Audit-setup, så du får det optimale udbytte af teknologien.

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig

Kontakt os, så finder vi en løsning, der passer til dine behov

Kontakt Os
ERLE D365