3F's Head of IT leder vejen i fagforeningens cloud-rejse og benytter flere af organisationens centrale it-applikationer. Blandt de største gevinster er styrket agilitet og øget fokus på it-udviklingsprojekter.
3F er Danmarks største fagforening og A-kasse. I løbet af de seneste 10 år er foreningens it-afdeling blevet holdt til ilden med en omfattende digitaliseringsproces og adskillige fusioner. Det har resulteret i en strømlining af hele it-arkitekturen, og det har krævet, at medarbejderne arbejder bedre, lettere og hurtigere sammen i deres daglige arbejde. At konvertere til en cloud-baseret løsning har understøttet begge udfordringer, forklarer 3F's Head of IT, Michael Olsen:
"Vi er godt på vej til at konsolidere vores eksisterende it-platform til en cloud-baseret Microsoft platform. Det indebærer både vores ERP-platform, CRM-system og Office 365. Der er ingen grund til, at vi bruger tid på it-opgaver internt, der kan løses både billigere og bedre af eksterne kræfter. Vi vil gerne gøre en forskel, og det sker sjældent i maskinrummet. Vi er nødt til at strømline vores procedurer og optimere vores processer. Hvis ikke it-afdelingen kan skabe værdi for virksomheden, har vi ingen berettigelse til at være her".
It-strategien er død
Michael Olsen forklarer, at ændringerne har ført it tættere på ledelsen. It bliver ikke længere betragtet – eller budgetteret - som en omkostning, men nærmere som en mulighed for udvikling. Læs mere om CIO'ens nye rolle.
"Tidligere udviklede vi it-strategier for, hvordan vi opdaterer både det ene og det andet i vores it-miljø. Det gør vi ikke længere. I dag koncentrerer vi os udelukkende om digitaliseringsstrategier, der kan lede til vækst", siger Michael Olsen.
Yammer styrker samarbejdet
Lige nu er der sat spot på arbejdsredskaberne i Office 365 – specielt samarbejdsværktøjet Yammer.
"Yammer er et godt eksempel på et redskab, som vi nok ikke ville have benyttet os af, hvis ikke det var en del af Office 365. Hvis du skal bruge tid på at installere, vedligeholde og investere udviklingstimer i en applikation, går det meget nemt udover processen – og det får dig til at genoverveje, om det overhovedet kan betale sig gå i gang", siger Michael Olsen.
"Med Yammer klikkede vi ganske enkelt bare på en ny knap i Office 365 og begyndte at teste det. I dag benytter vi Yammer, når vi lancerer nye løsninger. I stedet for at ringe til en support hotline, kan vores medarbejdere bare bede en kollega om hjælp og selv løse problemet – hurtigt og enkelt".
Azure til spidsbelastninger
Michael Olsen forklarer, at 3F overvejer at benytte sig af regnekraften og fleksibiliteten i Microsofts cloud service, Azure, i fremtiden.
"Som det er i dag, indtaster medlemmerne detaljerne på deres forsikringskort via en tast-selv-service på et helt bestemt tidspunkt hver eneste måned. På alle andre tidspunkter kan vi nøjes med en enkelt server, men her er vi nødt til at køre med ti servere på samme tid, for at kunne klare det enorme, koncentrerede data flow. Hvis vi flyttede vores tast-selv-service til Azure, kunne vi bare skalere op og ned for serverkapaciteten alt efter behov."
Hurtig time to market
Michael Olsen fremhæver fleksibilitet som den største gevinst ved at have flyttet 3F's kerneforretning til skyen. Både fordi ejerudgifterne for it-software og -hardware er skiftet ud til lejeudgifter, men også fordi, it-afdelingen ikke længere behøver opgradere sine medarbejderes it-kompetencer.
"Havde vi fortsat med at håndtere alt vores it internt, ville vores medarbejdere have behov for efteruddannelse i både installation, vedligehold og overvågning af vores applikationer. I stedet kan vi nu bruge vores ressourcer på hurtigt at bidrage med nye initiativer. Vi har faktisk nedbragt vores time to market ved at flytte i skyen," siger Michael Olsen.
En ekstra it-muskel
Som en sidste fordel, har 3F tilføjet en ekstra it-muskel i form af den eksterne partner, SCALES – en del af NNIT – som har hjulpet 3F på den digitale rejse mod skyen. I dag driver SCALES 3F's ERP-platform, Microsoft Dynamics for Operations.
"Med SCALES springer vi et led i kommunikationen over. Tidligere henvendte økonomiafdelingen sig til os i it, hvis de havde behov for hjælp. I dag kommunikerer de direkte med SCALES, hvis de for eksempel har brug for en ny type rapport. Det hjælper hele organisationen til at få de nødvendige løsninger, og vi kan i stedet fokusere på it-udvikling", konkluderer Michael Olsen.
--
Om 3F
3F er Danmarks største fagforening og A-kasse med 290.000 medlemmer fra blandt andet produktions-, transport- og byggebranchen. 3F har 65 lokale underafdelinger, kontorer i 116 byer og cirka 2.300 medarbejdere på landsplan.