Det kan være lidt af en mundfuld at sikre, at din virksomhed løbende lever op til GDPR-kravene. Men det kan få store konsekvenser ikke at have styr på den operationelle compliance. Med et GDPR-årshjul får du det overblik, du har brug for, når jeres compliance skal systematiseres og sikres.
Krav om evalueringer, kontroller, dokumentationer og meget mere. Der er opgaver nok at tage fat på, når du skal holde styr på GDPR-compliance og sikre, at din virksomhed hele tiden lever op til gældende love, regler og standarder.
At sørge for, at I er compliant kræver kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus. Det er ikke nok, at processer og politikker er på plads, hvis I ikke løbende sikrer, at I lever op til dem – og dokumenterer rigtigt og rettidigt.
De mange regler og dokumentationskrav kan være en jungle at finde rundt i, så det er ikke underligt, hvis du mister pusten, når det handler om GDPR-compliance. Kan du genkende billedet, bunder det med stor sandsynlighed i, at du mangler overblik over, hvad der skal gøres, hvornår og af hvem.