Doctors walking in hallway of hospital
Sundhedssektoren

Region Hovedstaden skubber til grænserne med ny teknologi

Med Torben Dalgaard, Direktør, Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Region Hovedstaden.
Der er store gevinster at hente ved implementering af ny teknologi i de offentlige arbejdsgange. Men det kræver vilje til at udforske mulighederne – også selvom de regulatoriske rammer endnu ikke er på plads. Det fortæller Torben Dalgaard, direktør i Region Hovedstadens knap 1.000 mand store Center for It, Medico og Telefoni.

Implementering af nye digitale teknologier er nødvendig, hvis det offentlige i fremtiden skal kunne tilbyde borgerne den mest effektive behandling med den bedste brug af ressourcerne. Det understreger Torben Dalgaard, direktør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), som varetager den daglige drift samt medico- og it-support for de 45.000 ansatte i regionens hospitals- og sundhedsvæsen – og dermed indirekte regionens 1,8 mio. borgere.

Forskningsprojekter afprøver grænserne
Med knap 1.000 årsværk er CIMT det største af i alt syv drifts- og udviklingscentre i regionen, og selvom en stor del af den daglige forretning består af driftsunderstøttelse, er der ifølge Torben Dalgaard stadig plads til at understøtte afprøvelsen af nye teknologier. Det sker gennem udviklingssamarbejder med private aktører og i form af forskningsprojekter. Torben Dalgaard beskriver det som en metode til udvikle, når de daglige behov eller organisationen ikke levner plads til traditionelle udviklingsaktiviteter.

"På mange måder er regionen i begyndelsen af vores digitale transformation. Men vi har løbende nye forskningsprojekter, som afsøger grænserne inden for sundhedsteknologi. Vi kører for eksempel et projekt, som cruncher data på hjerterytmer for at kunne definere forskellene på de patienter, vi udskriver – og i bedste fald opdage, hvis en patients hjerterytme indikerer, at han eller hun ikke skal udskrives," fortæller han.

Kunstig intelligens omsætter data
Fælles for de fleste forskningsprojekter, som CIMT understøtter, er, at der indgår kunstig intelligens eller mønstergenkendelse samt at de er beslutningsunderstøttende. Det vil sige, at det altid vil være lægen, eller en anden sundhedsfaglig person, der træffer den endelige afgørelse. Foruden hjerterytme-projektet fremhæver Torben Dalgaard to andre projekter: Det ene er Akutberedskabets udviklingssamarbejde med AI-virksomheden Corti, hvor software screener opkald til 1-1-2 for tegn på hjertestop. Det andet hører til i psykiatrien, hvor man gennem en mobilapp vil hjælpe borgere med bipolære lidelser. Her kan patienten indtale eller tekste sin tilstand, hvorefter et bagvedliggende program omsætter data og søger efter mønstre.

"Begge teknologier er udviklet med henblik på at forbedre patientbehandlingen – og potentielt redde liv, fortæller Torben Dalgaard og uddyber: Medlyt-projektet i Akutberedskabet handler jo dybest set om at identificere en mistanke om et hjertestop hurtigere, end sygeplejersken i telefonen vil kunne gøre det alene – og ved hjertestop er tid den helt afgørende faktor for, om patienten overlever. I det psykiatriske projekt kan softwaren gennem brugerens input for eksempel afkode, om der skal skrues op eller ned for medicinen. Ved at justere på doseringen ud fra disse mønstre kan vi i teorien reducere indlæggelsestiden og øge livskvaliteten til gavn for både patient og sundhedssystem."

Regulatoriske barrierer
Selvom forsknings- og udviklingsresultaterne er lovende, opstår der dog ofte en hurdle, når det kommer til at udrulle de fulde løsninger.

"Når vores leverandører eller producenter af medicoteknisk udstyr får godkendt et medicoteknisk apparat, for eksempel en scanner, så sker det gennem samarbejdspartnere, der er godkendt af lægemiddelstyrelsen – og dermed godkendt til brug i Europa. Men når det kommer til Machine Learning og AI, har man ikke godkendelsesprocessen på plads endnu. Vi kan derfor ikke sætte produkterne i drift og brede dem ud. Men resultaterne er lovende, og i takt med, at der viser sig nye teknologiske muligheder, der vil komme patienterne til gavn, vil det stille krav om, at de regulatoriske rammer følger med i form af en hurtigere og mere fleksibel godkendelsesproces. For resultaterne kommer jo til at tale deres eget tydelige sprog," understreger Torben Dalgaard og uddyber:

"Inden for andre forretningsområder står det en mere eller mindre frit for at benytte kunstig intelligens, mens vi inden for sundhedsteknologi stadig møder en del begrænsninger – hvilket jo på samme tid er en sikkerhed for os som borgere. Herunder mangler vi at få defineret kriterierne omkring brug, løbende kalibrering og så videre, før det kan bruges patientnært og diagnostisk. Men det er jo et myndighedsanliggende at finde de gode løsninger på den udfordring og et arbejde, der skal gøres grundigt. Set fra vores perspektiv haster det dog og må meget gerne ske hurtigst muligt."

Brugeren skal i fokus
For Torben Dalgaard er det vigtigt at understrege, at bare fordi en teknologi teknisk set kan spare ressourcer eller nedbringe tidsforbrug, så er det ikke sikkert, at den har sin berettigelse. I sidste ende skal slutbrugeren – det vil sige både sundhedspersonalet og patienten – være i fokus og se fordelen.

"Et eksempel på det er CT-scanninger, hvor vi håber, at det en dag vil være muligt at lade en algoritme stå for den indledende analyse af en CT-scannings tusindvis af billeder. For det ville kunne skabe en masse værdi. Både for patienten og patientsikkerheden, da det ville kunne hjælpe radiologen til at stille hurtigere og mere præcise diagnoser, og for hospitalerne, der mangler radiologer og dermed ville kunne spare de indledende og mere rutineprægede mandetimer."

"Men det ligger ude i fremtiden, og hvis jeg skulle nævne et konkret og implementeret eksempel kunne det være Sundhedsplatformen, der trods kritik rent faktisk også har lettet flere arbejdsgange og gjort det nemmere for personalet at holde overblik."

"Før sundhedsplatformen skulle anæstesisygeplejersker for eksempel manuelt journalføre patientens værdier under operationerne, for bagefter at taste dem over i den daværende elektroniske patientjournal. Det foregår stort set maskinelt i dag, og informationen bliver overført automatisk og i realtid, hvilket er en kvalitetsforbedring. Men nye teknologier kræver tilvænning," fortæller Torben Dalgaard og fortsætter:

"Du kan ikke forvente, at folk uden videre tager nye teknologiske muligheder til sig. Du er nødt til at være tålmodig og vise, hvordan teknologien kan være med til at lette forskellige processer."

Digital værdiskabelse gennem samskabelse
Hvad angår succesraten for digitale transformationer, så er der to faktorer, som ifølge Torben Dalgaard er altafgørende – ledelse og respekten for andres faglighed. Og det er uanset, hvilken del af forretningen vedkommende taler ud fra.

"At skabe en 'digital kultur' betyder også, at man skal se ud over egne evner og værktøjskasse, faggrænser og vaner. Du skal respektere udgangspunktet i den del af forretningen, du forsøger at udvikle, og du skal være realistisk omkring fordele og potentialer samt ulemper og faldgruber. Det er en enormt svær øvelse, hvis man selv eller en forretningsleder skal skære yndlingsopgaver eller måske endda medarbejdere bort, blot fordi det understøtter ambitionen om at fremme organisationens ryk ind i en digital transformation".

"I sidste ende kræver det desuden involvering og support fra topledelsen, der også skal sætte retning for digitaliseringen, hvis den skal lykkes. For den vil ikke blive forankret, hvis ikke resten af organisationen køber ind på den," understreger Torben Dalgaard.

Torben Dalgaards bedste tips til at sikre værdi i digitale projekter

Grib de teknologiske muligheder, som skaber en reel værdi for din forretning og kerneydelse.

Fokuser på værdien af det, du gør. Nogle gange kan der stilles spørgsmål til, hvorfor man gik i gang med projektet til at starte med. Ergo skal du have en klar værdiskabelse for øje, før du går i gang.

Respekter kompleksiteten og forskellige fagligheder. Hvis du ikke har respekt for forskellige faglige ståsteder – fra it til forretning – så lærer du ikke at lytte. Og så bliver det svært at gennemskue, hvilken værdi du skaber.

Digitale fakta om Region Hovedstaden og Center for It, Medico og Telefoni (CIMT)

  • Region Hovedstaden har indgået et samarbejde med AI-virksomheden Corti, hvor målet er at opdage hjertestop hurtigere under opkald til 1-1-2. Corti har sammen med Akutberedskabet udviklet software, som lytter med på 1-1-2-opkald, og som kan opfange indikatorer på et eventuelt hjertestop. Softwaren kan potentielt opdage symptomer på hjertestop hurtigere end eksempelvis en sygeplejerske over telefonen, hvilket øger chancen for overlevelse. Teknologien kan dog ikke rulles bredt ud, da der endnu ikke foreligger retningslinjer for godkendelse af denne type software i Europa.
  • Region Hovedstaden bruger forskellige typer af teknologi til at understøtte regionens forskellige opgaver. Såsom droner til at danne overblik over færdselsuheld, 3D-printere til at lave modeller og skitser af for eksempel kæbekonstruktioner og andre implantater forud for bestilling.
  • CIMT har knap 1.000 årsværk ansat og håndterer it-behovet for Regionen Hovedstadens hospitalsvæsen og -drift. Det omfatter blandt andet omkring 45.000 ansatte og i omegnen af 50.000 pc’er samt andre brugerinterfaces. Af de knap 1.000 årsværk beskæftiger cirka 25 sig udelukkende med it-arkitektur.

infinity loop icon

Integration

employee badge icon

Employee Experience