Borgerit 2 1920X1080
Den offentlige sektor

BorgerIT: En konfigurerbar standard platform til automatiseret sagsbehandling

Automatiser sagsbehandlingen og øg brugervenligheden. Det er grundtanken bag BorgerIT – en konfigurerbar cloud-ready standard platform designet specifikt til effektiv sagsbehandling i den offentlige sektor. Udbyttet er stabil drift, en enestående guidet brugeroplevelse og en fleksibilitet der understøtter dynamisk lovgivning.

Ligesom resten af verden oplever Danmark en kraftig digital udvikling i måden, vi som borgere agerer, driver forretning, og hvorpå den offentlige sektor yder services og velfærd. Det stiller store krav til den offentlige sektor, som skal supportere den stigende digitalisering i samfundet og samtidig skal understøtte lovgivning i konstant forandring. 

Derfor har vi i NNIT udviklet BorgerIT, der veksler kompleks lovgivning til automatiseret sagsbehandling – hele vejen fra sagsoprettelse til sagsafslutning. 

Skræddersyet til domænespecifikke behov

Ingen offentlige instanser er identiske. Derfor skal sagsbehandlingen heller ikke være det. BorgerIT er en konfigurerbar  platform bestående af standardkomponenter såsom sagsstyring, dokumenthåndtering, opkrævning/inddrivelse, bogføring, indbetalinger, udbetalinger, renteberegning og regelhåndtering, hvilket betyder, at platformens kernefunktionalitet kan sammensættes nøjagtigt efter din enheds domæne, lovgrundlag, processer og arbejdsgange.  

Dermed sikres også en høj grad af automatisering, hvor manuelle arbejdsgange kun sker som følge af et aktivt valg. Brugergrænsefladen hertil er designet med brugeren for øje og fokus på konsistens, overblik og transparens, så brugeren altid har et optimalt grundlag for opgaveløsning. 

BorgerIT omfatter også standardkomponenter til design af selvbetjeningsløsninger, som sikrer at borgeren har adgang til data og informationer præsenteret i relevant kontekst med fokus på de handlinger borgeren skal udføre. Selvbetjeningen bliver designet til den konkrete opgave baseret på Mobile First og med et fokus på at sikre, at borgeren støttes bedst muligt igennem processen og dermed bliver på selvbetjeningssporet hele vejen. På den måde oplever borgeren at være selvhjulpen og at få større gennemsigtighed, og dermed også tryghed, som bidrager til øget tillid til den offentlige sektor. Når som helst. Hvor som helst. 

Designet til offentlige instanser

BorgerIT’s it-arkitektur er designet og udviklet med afsæt i OIO-standarder. Det betyder, at platformen i sin grundstruktur er stærkt forankret i de fællesoffentlige digitale arkitekturregler – og specifikt bygget på danske rammebetingelser. 

Platformen er udviklet med afsæt i NNIT’s erfaring med de arbejdsgange og processer, der er nødvendige for effektiv og lovmedholdig offentlig sagsbehandling. Derfor er BorgerIT konfigurerbar, hvilket gør det muligt for dig og din organisation at have en autonomi hvorigennem I bliver i stand til at gennemføre fornødne ændringer og justeringer som I ønsker det, efterhånden som lovgivningen ændrer sig.

Et samskabende samarbejde

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Da I kender de forretningsmæssige krav og arbejdsgange bedst er I en central del af etableringen af en effektiv og optimal løsning. For at kunne udvikle IT-løsninger, der fungerer fejlfrit fra første dag, ved vi, at det kræver arbejde fra begge parter. Vi er optaget af at skabe et stærkt engageret team, der består af repræsentanter fra jer samt erfarne konsulenter med en stærk faglig ballast fra NNIT. Tilsammen er dette et winning team, der får projektet i mål. 

Hos NNIT har vi mere end 15 års erfaring med at hjælpe den offentlige sektor med rådgivning, udvikling, drift og support. Vi har specialiseret os i at forstå forskellige lovgrundlag og forretningsområder – og kombinere denne indsigt med vores store faglighed inden for it og teknologi. 

Det ligger dybt forankret i vores metodik og historie, at krav til dokumentation, kvalitet og sikkerhed er vigtige i udviklingen af robuste it-løsninger. Derfor er NNIT en oplagt samarbejdspartner til offentlige instanser, der ønsker at implementere en automatiseret sagsbehandlingsproces, hvor sikkerheden er i højsædet. 

Vi er klar. Er du?

Oplever du, at sagsbehandlingen tager for lang tid? Gør afhængigheden af fagspecialister det vanskeligt at opnå den ønskede fremdrift? Sker der for mange fejl i jeres nuværende systemer? Eller er systemet svært at betjene – både for sagsbehandlere og andre aktører, der skal have adgang til brugergrænsefladen? 

Kontakt os allerede i dag, så vi sammen kan tage en snak om, hvordan BorgerIT kan effektivisere jeres sagsbehandling.

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig

Kontakt os, så finder vi en løsning, der passer til dine behov

Kontakt Os
Nnit Portrait Ymkr (1)