Forvaltningsforståelsen øger kvaliteten
Hos NNIT har vi mere end 15 års erfaring med at hjælpe ministerier og styrelser med opbygning af sagsbehandlings- og udbetalingssystemer på lovtunge områder med høj kompleksitet. Vores sektorindsigt gør, at vi forstår forvaltningens arbejdsgange og -processer indgående. Det er din garanti for, at vi altid designer brugergrænseflader tilpasset både medarbejdere og borgere.
Vores mangeårige erfaring har givet os et bredt kendskab til statens projektmodel, offentlig sagsbehandling og forvaltningslovgivning, der danner afsæt for vores rådgivning og løsninger. Derfor kan vi hjælpe med at skabe bedre sammenhængskraft og nemmere udveksling af data mellem ministerier, styrelser og kommuner, fordi vi tænker behovet ind fra start.
Vi ved, hvor vigtigt det er, at man som offentlig myndighed ikke bliver låst fast til sine systemer og leverandører. Derfor udvikler vi altid løsninger, der er nemme at overdrage fra projekt til drift – både internt og til nye samarbejdspartnere.
Vi er klar til at hjælpe dig
I NNIT står et stort hold af it-eksperter – fra rådgivere, it-arkitekter og udviklere til cloudeksperter og compliancespecialister – klar til at hjælpe med at finde svarene på dine udfordringer.
Fælles for os alle er, at vi ikke blot er kodere, der tænder på at arbejde med de nyeste teknologier. Vi er drevet af lysten til at skabe løsninger, der gør en konkret forskel. Selv de mest moderne teknologier skaber ikke værdi i sig selv. Først når udviklingen af nye løsninger og systemer tager afsæt i de mennesker, der skal bruge dem, og de udfordringer, de skal hjælpe med at løse, kan vi flytte noget.
Det er det, vi mener, når vi siger, at vi udvikler it-løsninger for mennesker af mennesker.