Traffic Cars Cyclists In Public Setting 1920X1080
NNIT Custom Application Development Kundecase

Gammelt system i nye klæder: Modernisering af et legacy-system

Nye tider stiller nye krav – også til de offentlige it-systemer, der i højere grad end tidligere skal tilpasses nutidens skiftende behov og forventninger. Med et fokuseret oversøisk samarbejde er NNIT og færøske TAKS i gang med at modernisere et eksisterende legacy-system og gøre det til et effektivt værktøj tilpasset de nuværende arbejdsgange arbejdsgangene.

Erfaring kommer oftest med alderen. Men når det kommer til it-systemer, kan alderen også være et benspænd for videreudvikling og modernisering.

Det var tilfældet hos TAKS – det færøske svar på Told & Skat. Med et skattesystem baseret på teknologi, der kunne dateres tilbage til 1980’erne, trængte den færøske institutions gamle it-systemer til en tidssvarende opdatering, og med NNIT som samarbejdspartner er det lykkedes at trække det gamle legacy-system ind i en ny tidsalder.

Vejen til fremtidssikring

Tilbage i 2010 kom de første indikationer på, at TAKS’ aldrende it-systemer skulle kigges efter i sømmene.

— Vores leverandør tog et kig på alle vores it-systemer og fortalte os, at de ikke kunne garantere, at systemerne ville kunne køre videre, og at det i hvert fald ville blive meget dyrere at drifte dem. Så vi gik i gang med at analysere på, hvordan vi så kunne gøre det.

Ann Damgaard, it-direktør hos TAKS.

I første omgang blev løsningen at migrere de eksisterende systemer fra den gamle mainframe til en serverplatform. En lang, tung og omfangsrig proces med adskillige bump på vejen og stadig kun ét skridt på den moderniseringssti, der på sigt skulle gøre TAKS til et tidssvarende offentligt organ. For de migrerede systemer byggede stadig på gammel kode og 80’er-programmering, der ikke kunne leve op til fremtidens digitale behov og krav.

Derfor begyndte TAKS at undersøge mulighederne for modernisering, og i den undersøgende fase blev myndigheden via sin søsterorganisation Gjaldstovan opmærksom på low-code-værktøjet OutSystems:

— Der havde været en større seance i Gjaldstovan, svarende til Økonomistyrelsen, hvor de havde været ude og kigge på tilsvarende udviklingsværktøjer, og de havde valgt OutSystems. Da vi efterfølgende bad en konsulent kigge på, hvilke udviklingsværktøjer, der kunne være relevante for os, var det derfor et krav, at OutSystems skulle være med i puljen, forklarer Ann Damgaard.

Baseret på den forudgående moderniseringsproces og den efterfølgende researchfase indledte NNIT og TAKS i 2021 et samarbejde sammen med to lokale, færøske virksomheder, Formula og Elektron, med formålet om ikke kun at modernisere de eksisterende systemer, men også modernisere arbejdsgangene og give hele TAKS en digital makeover.

Efter fire årtier med det samme skattesystem var det en stor opgave, det nye partnerskab stod – og stadig står – over for. Men med nye, eksterne kræfter på holdet, og med OutSystems som værktøj, er der blevet sat skub i udviklingen og moderniseringen af TAKS’ aldrende legacy-systemer.

Hvor det i 1980’erne handlede om at sende alle borgerrettede informationer og oplysninger på papir, foregår langt størstedelen af TAKS’ arbejde i dag digitalt. Derfor er det også vigtigt, at systemerne netop understøtter medarbejderens digitale adfærd og letter de daglige arbejdsgange, der er normen i dag:

— I denne proces har vi 100 procent fokus på medarbejderne – det er dem, det drejer sig om. Og i sidste ende kan man også sige, at jo nemmere, det bliver for medarbejderen, jo nemmere bliver det at servicere borgeren og virksomhederne. Med vores moderniserede kernesystem kan vi i langt højere grad understøtte de daglige arbejdsgange og gøre det nemmere at sagsbehandle, siger Ann Damgaard.

Et agilt low-code-værktøj

TAKS er langt fra de eneste, der i disse år står over for at modernisere gamle, tunge systemer. Digital transformation er på alles læber, og det er vigtigt med løbende vedligehold af sine systemer, hvis man ikke skal stå tilbage med en tung legacy-arv.

Med OutSystems’ low-code-teknologi er det muligt både at bygge helt ny arkitektur og renovere den eksisterende. Systemet, der består af en række, standardiserede digitale byggeklodser i form af templates og moduler, kan både bruges til modernisering som hos TAKS eller til opbygning af helt nye systemer som hos Gjaldstovan, der svarer til Økonomistyrelsen i Danmark.

Platformen er agil og brugervenlig og kræver ikke specialiserede it-kompetencer, men kan anvendes af alle it-kyndige medarbejdere. Alt i alt et værktøj, hvor der er kort vej fra idé til resultater.

Tre tips fra TAKS til virksomheder, der overvejer OutSystems

1. Overvej, hvordan dit projekt skal bygges op, og hvad det skal kunne. OutSystems er med sin tilgængelige brugerflade og opbygning oplagt til full stack-udvikling, mens det kræver lidt mere arbejde hvis der også skal udvikles på andre udviklingsplatforme.

2. Hav en pålidelig samarbejdspartner, der har forstand på OutSystems, og som kan sikre, at I får udnyttet værktøjet til fulde og bygget en meningsfuld arkitektur.

3. Vær ikke bange for at involvere mennesker uden udviklerbaggrund. OutSystems er et intuitivt værktøj, som alle med interesse i faget kan lære og opbygge kompetencer i – og det er en fordel i et marked, hvor det kan være svært at finde systemudviklere.

Kom i gang med din egen modernisering

Har du også et gammelt legacy-system, der trænger til et digitalt løft? Kontakt os i dag, så vi sammen kan identificere jeres udfordringer og finde en løsning, der giver jeres eksisterende systemer et løft og gør dem tidssvarende.