Advisory And Consulting 13 Hero
Event

Jumpstart Low-code workshop

Er low-code rigtig kodning eller en kedelig bagdør til en halv-sløj karriere som udvikler?

Kan low-code virkelig udfylde alle mine planer og drømme for virksomheden?

Low-code er en softwareudviklingstilgang, hvor man kan lave applikationer via et modeldrevet, visuelt sprog og en grafisk grænseflade. Læringskurven for low-code platforme er typisk fladere end ved traditionel kode. Har du en baggrund inden for automation eller en grundlæggende forståelse for programmering - så kunne OutSystems være noget for dig.

Vi hos NNIT inviterer til et eftermiddagsevent for dig der er nysgerrig på lowcode og gerne selv vil prøve kræfter med det, mens du kan stille spørgsmål til os der bruger lowcode platformen OutSystems til at udvikle fede løsninger til vores kunder.

Eftermiddagen byder på et kort oplæg fra vores OutSystems udviklere, et indblik og undervisning i OutSystems og til sidst en opgave, hvor du selv prøver kræfter med at bygge en applikation i OutSystems. Går du i stå eller har du spørgsmål, vil vores udviklere hjælpe dig på vej. Derudover vil en af vores senior recruitere kigge forbi og præsentere hvilke karrieremuligheder, NNIT kan tilbyde dig.

Det eneste du skal medbringe, er din egen laptop. Efter eventet byder vi på en sandwich og lidt at drikke. Vi beder venligst om at eventuelle aflysninger meddeles i god tid, så vi kan planlægge derefter.  

Hvornår: 4. September, kl.14.00-18:00

Hvor: NNIT, Weidekampsgade 14, 2300 København

Hvis du har nogle spørgsmål til eventet er du meget velkommen til at skrive en mail til isly@nnit.com.

Tilmeld dig workshoppen ved at udfylde formen herunder: 

Hvem møder du?

Isabel Lytton, Business Development Consultant.

Isabel har en Cand.Merc i Management of Innovation and Business Development. Hun har fem års erfaring fra IT-branchen og arbejder i dag i advisory-teamet i Custom Application Development-afdelingen som Business Development Consultant.

Mads Cords Thomsen, Lead developer i Custom Application Development

Mads har en master i Computer Science & Informatics. Han har været i NNIT i 1 år og nogle måneder, hvor han startede som graduate udvikler og er i dag Lead Developer i Custom Application Development-afdelingen.

Sara Skov Finnél, Business Development Consultant

Sara har en baggrund i Multimediedesign og Webudvikling, og læser i dag Digital Innovation and Management ved siden af arbejdet. Hun har været i NNIT i 3 år, hvor hun startede som junior udvikler og er i dag Business Development Consulent i advisory teamet.

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig

Kontakt os, så finder vi en løsning, der passer til dine behov

Kontakt Os
Nnit Portrait Ymkr (1)